Projektleder og Junior Projektleder til Frede Andersen VVS

Vil du være en del af et ambitiøst og supermotiveret miljø, er dine værdier ordentlighed og kvalitet og brænder du for at få lov at tage ansvar?

Så er der her en mulighed for at blive en del af en kendt og respekteret virksomhed – som er førende indenfor vores branche!

Vi er hos Frede Andersen VVS i rivende udvikling, og derfor søger vi nu flere hænder til hjælpe os med at realisere vores ambitioner og udbygge målsætningen om at være de bedste indenfor vores område. Du vil indgå i et tæt og dynamisk samarbejde med de nuværende spjæld- og projektledere, og får stor indflydelse på udviklingen af vvs-afdelingen. Vi arbejder for både private og offentlige, og i et større omfang som hovedentreprenør.

Hvad tilbyder virksomheden?

  • Et uformelt arbejdsmiljø kendetegnet ved stor hjælpsomhed blandt kollegaer, som er drevet at lysten til at give en ekstraordinær god oplevelse for kunderne.
  • Vi sørger for en god oplæring og har fokus på, at du bliver ved med at udvikle dig, også via uddannelse.
  • Du vil få et spændende, selvstændigt og fleksibelt job, som du selv kan være med til at præge.
  • En dagligdag hvor der er højt til loftet og planer for virksomhedens videre udvikling.

Arbejdsstedet vil tage udgangspunkt i virksomhedens domicil i Aarhus med løn efter kvalifikationer samt pension og øvrige personalegoder.

Jobbet
Indgangsvinkel kan være forholdsvis nyuddannet vvs-medarbejder, som ønsker at indgå i en oplæringsperiode indenfor projektledelse eller en erfaren projektleder indenfor området. Alt efter din erfaring, vil jobbet blive tilregnet dine kompetencer. Er du en erfaren projektleder vil jobbet indebære:
 

  • Udvikling af afdelingen sammen med den øvrige ledergruppe.
  • Kundekontakt og kontraktforhandlinger.
  • Ansvar for egne projekter helt frem til aflevering herunder: Bemanding, Økonomi, Kvalitetssikring, Tidsplanlægning og Indkøb
  • Deltagelse i styring og kalkulation af alle typer service- og projektopgaver indenfor faget.
  • Ressourceplanlægning samt daglig svendekontakt. Herunder fordeling af spjæld- og projektopgaver.
  • Opsøgende arbejde.

Vores forventninger til dig

Du har et solidt overblik med planlægningsevner helt i top.
Er fleksibel, energisk og vedholdende. Men forstår balancen mellem at stå fast, når det er nødvendig og bøje af, når det er hensigtsmæssigt i den givne situation.
Gode formuleringsevner, så alle ved hvad du mener.
Rigtig god kunde-/svendekontakt.

Din baggrund er måske som M/K vvs-uddannet, vvs-tekniker, ingeniør eller lignende. Er du nyuddannet indenfor området, vil du indgå i en oplæringsperiode med en ansættelse som Junior Projektleder.


Er du en erfaren projektleder, ser vi gerne, du har minimum 3-5 års erfaring i ledelse af lignende service-/projektafdeling. Derudover forestiller vi os, at du i dag måske sidder hos en af de store og kendte entreprenører, og har lyst til at komme helt ind i maskinrummet i en virksomhed, hvor du har direkte mulighed for at præge hverdagen og udvikle virksomheden. Eller måske kommer du fra f.eks. en mindre VVS-virksomhed og lyst til mere udfordrende projekter.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV samt relevante bilag til FA@fredeandersen.dk. Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og glæder os til at byde dig velkommen som vores nye kollega.