Hvad er en vandlås?

I det følgende vil vi komme ind på hvad en vandlås er, hvilken funktion den har og hvad du gør hvis din vandlås bliver tilstoppet.

En vandlås fornemmeste opgave er først og fremmest at forhindre dårlig lugt fra kloakken i at komme ind i huset. Det gør den ved at skabe en barriere af vand, som hindrer kloakgasser og andre ubehagelige lugte i at stige op gennem afløbet og ind i huset.

Hvad gør en vandlås?

En vandlås kan måske virke som en kompliceret enhed, men i virkeligheden er der tale om en ganske simpel konstruktion. En vandlås består nemlig typisk blot af et bøjet rør eller rørstykke, som er fyldt med vand. Når vandet strømmer gennem røret, skaber det en barriere af vand, som hindrer lugtgener i at trænge ind i huset. Det eneste, der kræves for at en vandlås fungerer, som den skal, er, at der er en tilstrækkelig mængde vand i vandlåsen, for at skabe den nødvendige barriere. Derfor er det helt afgørende, at din vandlås ikke er tilstoppet.

Hvordan ved jeg, om min vandlås er tilstoppet?

Du er typisk ikke i tvivl, hvis din vandlås er tilstoppet. Ofte vil det nemlig resultere i lugtgener eller vandlækager.

Hvis vandet i din håndvask, køkkenvask eller badekar begynder at dræne langsommere end normalt, kan det være et tegn på at din vandlås er tilstoppet eller ved at blive det. Det samme gælder hvis du bemærker at vandet bliver stående i vasken i længere tid end normalt.

Hvad gør jeg, hvis min vandlås er tilstoppet?

Hvis du opdager, at din vandlås er tilstoppet, er der en række forskellige ting, du kan prøve. Den hurtigste og nemmeste løsning på problemet er at bruge en afløbsrens, som kan købes i de fleste supermarkeder. Her er det vigtigt, at følge instruktionerne på produktet nøje, så du ikke gør skade på dit afløb.

Hvis afløbsrens ikke løser problemet, kan du prøve med en kloakrenser, som kan købes i de fleste byggemarkeder. Hvis en almindelig kloakrenser ikke virker, kan det være nødvendigt at hyre en VVS-tekniker til at anvende en professionel kloakrenser.

Hvis du ikke selv er i stand til at løse problemet, så bør du altid kontakte en autoriseret VVS-installatør i Aarhus, som kan hjælpe med at identificere problemet og give dig den bedste løsning. Det kan nemlig også være, at tilstopningen ikke er i selve vandlåsen. Kontakt os og få professionel hjælp samt rådgivning.

Uanset hvad, er det vigtigt at gribe til handling, så snart du opdager en tilstoppet vandlås, da det kan føre til yderligere skade og dermed øgede omkostninger, hvis ikke det bliver behandlet.

Løbende vedligehold af vandlås

Det er en rigtig god idé at rense gulvafløbet ca. en gang om måneden, så du mindsker risikoen for, at det tilstoppes. Du kan fx forebygge tilstoppede afløb ved at hælde et par spande kogende vand ned i afløbet, da det både dræber bakterier og løsner eventuelle belægninger. Kogende vand er desuden mere skånsomt for både miljø og afløbet end afløbsrens.

Kontakt os idag